21.03-2025

Pressemeddelelse

arrow-down

Rambøll-rapport vurderer påstande i TV2’s dokumentar”Den Sorte Svane” om ulovlig bortskaffelse af stærkt forurenet jord fra Vallensbæk-projekt som højst usandsynlige.

 

Ejendomsudvikleren 1927 Estate bad, efter TV2 dokumentaren, den eksternekonsulentvirksomhed Rambøll om at udarbejde en analyse af jordregnskabet i forbindelse med det omtalte ejendomsudviklingsprojekt i Vallensbæk.

Rambøll konkluderer i undersøgelsen, at der ikke er dokumentation for, at stærkt forurenet jord (klasse 4 jord) er blevet håndteret forkert

1927 Estate konkluderer, på baggrund af Rambøll’s vurderinger, at vi således IKKE, som påstået i program på TV2, har frakørt stærkt forurenet jord til ulovlig dumpning i Vallensbæk-projektet.

Anders Horsbøl, adm. direktør i 1927 Estate, udtaler i den forbindelse:
”Helt overordnet er jeg lettet over – på miljøets og egne vegne – at det nu slås fast, at der ikke er belæg for, at der ulovligt er bortkørt stærkt forurenet jord fra nogle af vores projekter. Snarere tværtimod, bl.a. fordi vi, af forsigtighedshensyn, har fået kørt langt mere jord til jordrensningsfaciliteter end først analyseret i forundersøgelserne til ejendomsprojektet”.

Rambøll har fået adgang til alt tilgængelig dokumentation for jordhåndtering i ”Vallensbæk”-projektet i forbindelse med sin undersøgelse.

Indledningsvist blev det, i miljøtilladelsen til at gennemføre projektet på Vallensbækgrunden, af COWI, anslået, at der skulle bortkøres 3.420 tons stærkt forurenet jord til godkendt jordrensningsfacilitet. Gennemgang af det endelige jordregnskab viser, at der, dette til trods, er bortkørt 4.667 tons stærkt forurenet jord til godkendt jordrensningsanlæg. Konklusionen er derfor, at det er højst usandsynligt, at stærkt forurenet jord fra Vallensbækgrunden bevidst skulle være bortskaffet til andet end godkendte jordmodtagere. Der blev dog, gennem en kort periode i byggeprojektet fra november til december 2020, formentligt bortkørt jord fra projektet uden, at gældende regler blev overholdt, men det har med stor sandsynlighed drejet sig om ren og lettere forurenet jord.

Endvidere er det konstateret, at 1927 Estate– af forsigtighedshensyn – har fået i alt 27.178 tons jord kørt til jordrensningsanlæg (kartering) – jord der, af COWI, i forundersøgelserne helt overvejende var klassificeret som ren eller lettere forurenet jord (Klasse 0,1,2,3).

Disse typer jord sendes typisk IKKE til jordrensningsanlæg, men genanvendes, efter tilladelse og gældende regler andre steder, som støjvolde mv. Til sammenligning kan det oplyses at, al jord i byområder falder ind under klasse 1, 2 og 3.

Rambøll har endvidere lavet vurderingsrapport på ”Undløse”-grunden (omtalt i pressen som Hovedgaden 37a i Undløse), hvor TV2 har påstået, der var dumpet farlig og stærk forurenet jord fra Vallensbæk-projektet. Det viser sig at dreje sig om en gammel industrigrund, hvor der, siden første verdenskrig, har været forskellige industriaktiviteter, herunder teglværk og gummifabrik og oplag af skrot, og hvor der gennem mange år efter disse aktiviteter er foregået tilfyldning af jord. Grunden har, i perioder, haft miljømyndighedernes, bekymrede naboers og mediernes bevågenhed. Holbæk Kommune har senest foranlediget en forureningsundersøgelse af grunden med fokus på jord, der
kunne være tilkørt i forbindelse med Vallensbæk-projektet. Kommunens undersøgelser viser, at der stort set kun er tale om ren eller lettere forurenet jord, der er ufarlig for den nuværende anvendelse, herunder rekreativ anvendelse, og den forsvindende lille mængde jord, der kan være klasse 4 jord, er fundet på dybder der formentlig er påkørt før Vallensbæk projektet. Det kan dog ikke udelukkes, at der faktisk er tilkørt jord til grunden fra Vallensbæk-projektet gennem en kort periode i november til december 2020, som, dog i givet, fald med stor sandsynlighed har bestået af ren eller lettere forurenet jord.

Holbæk Kommunes undersøgelser er ikke lykkedes med at afgrænse jord, der eventuelt er deponeret i denne periode, fra jord, der er deponeret på grunden både før og efter fra andre kilder/projekter. Holbæk Kommune oplyser på deres hjemmeside, at de, på baggrund af undersøgelserne, har overgivet en evt. videreførelse af sagen til Region Sjælland, og altså tilsyneladende har valgt ikke at give påbud om eventuelle undersøgelser eller oprensning til nogen parter.

Konsulentvirksomheden COWI, som af bygherren var antaget til at føre det myndighedspålagte miljøtilsyn og kontrol med jordhåndtering på Vallensbæk projekt, har dog ikke levet op til sit ansvar og forpligtigelser i projektet jf. aftaler og kontrakt med 1927 Estate. COWIs tilsyn og kontrol har været mangelfuldt og derved ansvarspådragende jf. Advokatfirmaet Poul Schmith, der har været antaget til at undersøge de mellem 1927 Estate og COWI indgåede rådgiveraftaler, på baggrund af de af Rambøll beskrevne faktuelle omstændigheder.

Ejendomsudvikleren 1927 Estate overvejer, som følge heraf, retslige skridt mod COWI, såvel som TV2.

Yderlige oplysninger/kontakt: Peter Arnfeldt – mob: 40558005 – @: arnfeldt@cphpa.com

Link til Vallensbæk rapport
Link til Undløse rapport
Link til Resume